Sider,

lørdag den 2. november 2013

November Haven

Her har dagen budt på det smukkeste vejr. Desværre var dagen afsat til andre gøremål, så der blev ikke tid til havearbejde idag. En lille tur med kameraet kunne det dog blive til.

Honningurten i højbedet blomstrer stadigt, og der er masser af knopper at glæde sig til. Så ikke nok med at planten er rigtigt god næring for jorden, de er også rigtig god næring til øjnene.























                                                                                           De lyse solsikker holder også ved endnu.




En af sæsonens nye planter i haven er storkenæb Rozanne. Det har været et rigtigt dejligt bekendskab, og de blomstrer også fortsat.
   


Der er stadigvæk blomster i mine dahlia, jeg vil gerne snart til at arbejde lidt i bedet, så de står faktiske lidt i vejen lige nu. Det er svært at tage sig sammen til at fjerne dem mens de stadig blomstrer, men inden længe gør jeg mig hård og graver dem op.




              Juleroserne har godt gang i knopsætning, gad vide om de kan vente til jul med at blomstre.




Perikon buskene er også kommet med nye knopper og blomster.





Mens jeg stod og fotograferede perikon blomsterne, blev jeg distraheret af en vældig summen. Lyden kom fra æbletræet hvor efeuen blomster i øjeblikket, det var hundredevis af store fluer der gik amok på blomsterne. Det er måske ikke lige til at se på billedet hvor mange der var, de var meget hurtige og vimsede omkring.



Et par stykker lykkes det mig trods alt at indfange, jeg husker ikke at have oplevet dette fænomen tidligere.




Tænk i toppen af mine klematis Blue Angel, er der stadig lidt blomster. Den har nu blomstret uafbrudt i over fire måneder, det må vist være rekord her i haven.


I morgen har jeg så atter tid til haven, men ved i hvad - det skal regne hele dagen... øv øv øv.

Mange, det blomster da lidt endnu, hilsner herfra ;o)

12 kommentarer:

  1. Det er jo nærmest en sommerhilsen fra dig Heidi. Det er da vildt så meget du har i blomst endnu!
    Perikon og julerose er de da helt fra den af? Nå ja ikke at jeg klager. Smukt det er det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Meget og meget alt er jo relativt - men når jeg kigger grundigt, så er der jo lidt endnu.
      Ja en del planter kan ikke rigtigt finde ud af årstiden, men jeg klager heller ikke ;o)

      Slet
  2. Hvor er det bare skønt at se alle blomsterne hos dig. Det er jo helt imponerende så mange der er! Perikonen er rigtig smuk, også tæt på.Jeg har også set knopper i mine juleroser og også i min kejserbusk er de langt fremme - det er dejligt at have de blomster at se frem til :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Det er dejligt at det efterhånden er lykkes, også at have lidt blomstring så sent på året.
      Perikonblomsten er super fin tæt på.
      Inden vi ser os om, er det atter forår ;o)

      Slet
  3. Honningurten har jeg også sået i haven i år, og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg har gjort det. Det har virkelig været en fornøjelse at have denne skønne lille diskrete blå blomst i haven. Der er et skønt liv i din have endnu:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Det er bestemt heller ikke sidste gang, vi inviterer honningurten ind i haven. Du kan tro, at de sidste blomster også rigtigt bliver nydt ,o)

      Slet
  4. Det er skønt, at der endnu er blomster i haven, og dejligt så længe det varer :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Vivi
      Ja det er dejligt med sæsonens sidste blomster, dem nyder vi ekstra meget ;o)

      Slet
  5. Jeg genkender med glæde flere af de blomster, du viser, fra min egen have. Det er herligt, at der fortsat er blomster derude. Det er også opløftende at se knopper i juleroserne - så er det ikke forfald altsammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marie
      Så er vi begge heldige, og nyder vores sidste blomster i haven.
      Ja inden vi ser os om. er der juleroser i fuld flor ;o)

      Slet
  6. Dejligt for dig med godt vejr og stadig skønne blomster. Din clematis er da forrygende at blomstre i 4 måneder, min sidste blev taget af stormen, og rådyrene tog også en blomst. Jeg har også mine to dahliaer stående endnu, men de står ikke i vejen, så de får stadig lov til at blomstre. Julerosen må jeg lige have kigget til. Rozanne blomstrer også fint hos mig endnu, honningurt er på markerne ikke langt herfra, så jeg nyder dem der i stedet og så dine smukke billeder selvfølgelig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Jeg ville nu hellere have haft det gode vejr idag, men det blæser og regner en del. Ja er det ikke helt vildt med den klematis. Forhåbentlig får du snart forvist de rådyr fra din have så du atter kan ha dine blomster i fred, storm bliver desværre nok sværere at lukke ude ;o)
      Indtil videre får mine dahlia også lov at blive stående.

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen