Sider,

tirsdag den 30. august 2016

Solrig tirsdag

Allerede fra dagens spæde start, tegnede det til at blive en smuk dag... og den har bestemt ikke skuffet. Solen har været fremme næsten hele dagen og temperaturen var stadig over 22 grader, da jeg kom fra arbejde midt på eftermiddagen. Så det var bare om at komme ud og nyde det.



Selvsået katost pynter jo altid.



Hvor er jeg glad for at vi flyttede den triste glasbær sidste efterår. Den har vokset til næsten dobbelt størrelse og for første gang siden den blev købt er der masser af bær. Det bliver et smukt syn når de skifter farve.





New Dawn som har blomstret uafbrudt i flere måneder, er kommet med en lidt bleg efternøler.



Jacques Cartier i fuld flor. Jeg glæder mig til at få den flyttet til efteråret, den fortjener bestemt en bedre plads.



Dagligt er der nye blomster i Odyssey.



Ved jo godt hvad den hedder, kan bare ikke lige huske det ;).



Stokroserne kan også endnu.






Italien White.



Selvsåede løvemund i selskab med hvid Nicotiana og en meget gul solhat.



Sommerfugl der nød solens ståler, på en solopvarmet sten.



Årets smukkeste nye staude, må helt sikkert være denne smukke lobelia Haspen Purple. Den er vist lidt sart, men jeg vil prøve at tage frø som backup.




Wizard of oz.



De grønne rævehaler har fået nogle super flotte haler i år. Jeg har stukket en del grene i krukken for at holde dem oppe.



 Hver tirsdag møder jeg tidligt, og i øjeblikket er de smukke solopgange belønningen for at stå så ukristelig tidligt op. I dag kom jeg næsten for sent, da det slet ikke var til at løsrive sig fra det smukke syn der hele tiden forandrede sig ;)


Mange glade tirsdags hilsner herfra ;)

10 kommentarer:

  1. Hej Heidi
    Ja det er en smuk solopgang, godt nok står jeg tidligt op, men endnu ser jeg ikke solopgangen, jeg går tur kl. 7 om morgenen.
    Mon ikke det er en Leucanthemum du har glemt navnet på, jeg kender det godt, pludselig er det væk :) Haspens Purple er jeg også glad for, og mine glasbær har det meget bedre i år end de plejer at have, så det må have været et godt år for dem.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Solopgangen var endnu smukkere end billederne kan vise så det var en god start på dagen ;). Billederne er taget lidt i 6, så det varer ikke længe inden du også oplever solopgange når du går morgentur.
      Det var jo det den hed, det viste jeg jo godt ;) Skønt hvis det tegner til at blive et godt glasbær år, de er så fine.
      Knus

      Slet
  2. jeg er en sovetryne, og arbejder ikke mere... så det er sjældent jeg ser en solopgang...men måske skulle jeg sætte vækkeuret, for næhhhh hvor er det flot.
    Hov jeg er vis blevet forelsket i Odyssey

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sussi
      Ja skulle jeg ikke arbejde, fik jeg nok heller ikke set ret mange solopgange ;)
      Odyssey er let at forelske sig i ;)

      Slet
  3. hej Heidi.Der er bare ikke noget som en tidlig morgentur i sin have.........elsker dem.
    Og er det ikke skønt når vores planter arter sig.Min glasbær står også så fint med masser af bær.
    Og min New Dawn har også bare blomstret hele sommeren.
    Rigtig dejlig dag til dig Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Her er det for det mest eftermiddag, inden jeg kan gå en runde i haven. Det er kun i weekender og på fridage jeg kan nyde den luksus at gå morgenrunder ;)
      Kan forstå på Lisbeth at hendes glasbær også har det forrygende i år, det bliver så smukt når de begynder at skifte farve ;)

      Slet
  4. Hej Heidi, hvor har du været god til at indfange den smukke sensommerdag med din linse. Solopgangen så jeg også, den var meget betagende. Jeg var nu på job så jeg stod og faldt lidt i staver. Glasbær er sådan et en dejlig busk og de smukke bær lyser så flot op.
    Vi håber på endnu en dejlig dag i morgen :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Linda
      Tak for dine smukke ord og ja solopgangen var let at falde i staver til igår ;)

      Slet
  5. Hej Heidi. Hvor er jeg imponeret over din grønne rævehale. Den er godt nok stor! Jeg har plantet nogle ud i et bed. De har også fine haler, men er slet ikke så høje:) Odyssei er vel nok en flot rose. jeg kan godt forstå, at du var ved at komme for sent, når der er så meget smukt at se på. Jeg synes aldrig vi hverken har solopgang eller nedgang her, eller også er det bare mig, der ikke får kigget godt nok efter!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte
      Tænkte nok jeg kunne imponere dig med de flotte rævehaler ;). Her plejer de heller ikke at blive så høje og fine.
      Jeg tror meget det kommer an på hvordan ens hus ligger, om man bemærker sol op og nedgange. Her oplever vi aldrig rigtigt solnedgange, men jeg er sikker på at de også forekommer her og hos dig ;)

      Slet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen