Sider,

onsdag den 24. maj 2017

Sceneskift......

De lune temperaturer og mange solskinstimer den sidste ugestid, har virkelig sat gang i en helt ny akt og det helt store sceneskift. De smukke tulipaner som vi har nydt rigtigt længe, har takket af og givet pladsen videre til nye aktører. Billederne er taget i løbet af den sidste uge og kommer i en skøn blanding, både med langt og nyklippet græs.

Træpæon med morgendug.



Det første billede er allerede forældet, sådan så den ud idag.



Prærielilje Camassia i fuld flor. Der er dog kun kommet to blå i år.




Så er det allium tid.




Jakobsstige.



Lupin noble maiden med stor knop.



I efteråret brokkede jeg mig over mine iris, der ikke havde blomstret i flere år. Det råder de bod på nu hvor der er flere blomsterstængler med knopper på vej.




Jeg kan ikke huske hvilken farve de har, men det tegner da meget godt.



Den lille magnolie blomstrer helt vildt i år.



Det gør det jo ikke lettere at grave den op, men der venter jo en skøn erstatning i kulissen som gerne vil i jorden.





Der er jo den skønne Styrax japonica / Japansk Sneklokke der skulle overtage pladsen.




Nu står den så i bedet, overgået i højde af både stormhat og pæon. Men pyt... jeg syntes den passer perfekt til dråbebedet, der lige nu tager en blomster slapper og står næsten helt grønt. Jeg skal vist lige ha rettet dens støtte pind til lodret.




Der er dog lidt småtterier i blomst, cosmos og fjeldarve.




Den lille magnolie er foreløbig endt i en stor zinkbalje og har indtilvidere klaret opgravningen fint.



Dagligt springer nye akelejer ud.







I det bagerste æbletræ ca midt i billedet, blomstrer klematis Monatana Rubens. Nu har den nået toppen og til næste år begynder den forhåbentlig at vælte ud over træet og blive mere synlig.


Den er bestemt ikke let at tage billeder af, nu hvor den gemmer sig blandt æbleblomster og blade.





Bag vandposten klatrer miss bateman i et stativ af rionet. Det er måske ikke så let at se i alt det grønne, men den er fyldt med masser af skønne knopper.




De første blomster er sprunget ud.




Hagley Hybrid har en fest på stakittet i tøsebedet, og skyder lange fine skud lige op i luften.



Og hvor er jeg glad for alle de smukke klematis der trives. Dette sørgelige syn mødte mig i går da jeg kom fra arbejde. Nøje har jeg fulgt og vogtet over Duchess of Edinburgh, som bar knopper og skulle blomstre for første gang. I første omgang håbede jeg at vand kunne udføre mirakler, men jeg må jo nok se i øjnene at det er visnesyge der har slået til....øv altså. Heldigvis ser dens lille makker uden knopper til at trives endnu.


Trekantsbedet med dansende allium.



Det plejer at være fra denne side jeg tager billeder.



 Den yndige porcelænsblomst væver sig rundt i bedet.



Til sidst noget helt andet, nemlig lidt sommerfugle erotik. Det var fascinerende at se dem flyve fortumlet rundt, mens de var hægtet sammen. Det er åbenbart en langsommelig proces og de var totalt ligeglade med at blive taget på fersk gerning :)




Det blev et langt indlæg, med lidt af det der blomstrer i haven lige nu. Jeg elsker denne tid, hvor hver dag byder på skattejagt efter nye juveler.


Mange solskins hilsner herfra :)

13 kommentarer:

  1. Godaften Heidi.Ja !!! så er jeg tilbage igen.Og har lavet mit første indlæg i over 5 måneder.
    Men hvor er det bare nogle skønne billeder du viser i dag.Og som du skriver sker der bare så meget hver dag i vores haver.
    Her har min smukke træpæon fået 6 blomster for første gang.
    Kan jo se at vi har mange blomster tilfælles.Elsker også maj måned.Og alle de smukke klematis der er i fuld gang.
    Og vil da lige sige at det først er d.5/6 at der er plantemarked i Kolding.
    Rigtig god aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette
      Dit svar er hoppet længere ned :)

      Slet
  2. Hej Heidi

    Sikken dejlig frodighed du kan vise:)
    flot billede med dug på pæonen!
    Sjovt billede af sommerfuglene - tror kun det er mennesker der er blufærdige?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Karsten
      Ja nu er der godt gang i blomstringen og nye blomster står nærmest i kø.
      Jeg tror du har helt ret med hensyn til blufærdighed :)
      Kan du også ha en dejlig aften.

      Slet
  3. Sikke mange dejlige blomster du kan vise og ja, den ene skattekiste efter den anden åbner sig i denne skønne tid.
    Den visnesyge er nu træls - jeg døjer også med den i et par klematis, øv.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne
      Ja haven er en ren skattekiste i øjeblikket og heldigvis klarer det meste sig godt. Det er rigtigt træls med visnesyge, tror jeg fremover vil holde mig til gruppe 1 og 3 der ikke bliver angrebet :)

      Slet
  4. Hej Jette
    Hvor hyggeligt du er tilbage på bloggen, jeg må da lige forbi og tjekke dit indlæg det vil jeg bestemt ikke gå glip af :)
    Tænk 6 blomster i træpæonen det kunne jeg også godt tænke mig. Ja det er jo let at lade sig inspirere af alle de skønne blomster vi ser rundt på bloggene, men det bliver de jo ikke mindre skønne af.
    Ej hvor pinligt med plantemarkedet i Kolding. Ja det er jo ikke til at finde rundt i alle de hellig og fridage :). Tak for oplysningen jeg tror da lige jeg retter lidt i mit indlæg.
    Rigtig god aften til dig og masser af knus herfra :)

    SvarSlet
  5. Hej Heidi
    Ja jeg skal da love for, at der sker noget hos dig, jeg kan ikke følge med. Vores træpæoner ligner hinanden, jeg er vild med mine, det er du også med din, kan jeg se.
    Min Miss Bateman er ikke så langt, den er ikke i blomst endnu.
    Jeg har skrevet et forslag med overnatning til din kommentar hos mig.
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja der er rigtig godt gang i det hele lige nu. Det kan godt være du ikke lige kan være med på Klematis, men til gengæld er du foran med andet :)
      Jeg tænke også at vores træpæoner lignede hinanden, skønne smukkede og med et langt kinesisk navn som jeg ikke lige kan huske.
      Tusind tak for forslaget, jeg har noteret linket :)
      Knus

      Slet
  6. Hej Heidi, man kan da slet ikke stoppe med at tage billeder, der dukker hele tiden nye motiver op som også lige skal foreviges. Der ser så smukt ud i din have. Det var godt den lille Magnolie klarede flytningen. Træpæonen er bare så smuk man kan da ikke andet en blivet fascineret.
    Rigtig dejlig uge til dig.
    Fra Linda

    SvarSlet
  7. For en herlig tid, og så mange fine bilder fra hagen din. Glede :)

    SvarSlet
  8. Sikke et sjovt billede af de "frække" sommerfugle :)

    Synd med din Duchess of Edinburgh..... Jeg har efterhånden lært med clematis, at de ikke altid vil som en selv. Jeg har mistet to af de lyserøde i det lyserøde bed...det skyldes dog hverken visnesyge eller andet...jeg tror det er kattene, der har fået ødelagt dem.

    Den 3. på stativet gror dog helt vildt, så indtil videre gør jeg ikke noget for at udskifte dem. Det kan jo være de kommer næste år.
    Det er der nogle, af dem der ikke kom sidste år, der gør i år...

    SvarSlet
  9. Virkelig så smukke blomster du har i haven.
    Jeg har så meget at lære.
    Så jeg suger til mig.

    Smuk søndag
    Charlotte

    SvarSlet

Det vil gøre mig glad, hvis du lægger en lille hilsen